Vor første dag var en søndag, det var et held for os. Vi behøvede ikke stå så tidlig op.
Vi fulgtes til kirken ved halvti -tiden, og hilste på, hvem vi mødte. Her hilser man på alle. Selv små børn siger: Bonjour!, men de børn, der er begyndt at opsnappe lidt engelsk, siger: Good morning! De tænker nok, at det forstår vi bedre.

I kirken var korene begyndt at synge, både det flerstemmige kor -de er dygtige- og gospelkoret. Der sad allerede en del, da vi kom. Lidt og lidt fyldtes kirken op. Efter den første salme blev vi budt velkommen af David, og præsenteret for forsamlingen.
Vi gik derfra til kvindeskolen, for der var ikke lang tid til spisetid.
Kvindeskolen har påtaget sig at lave de varme måltider til os. Morgen- og aftensmad sætter vi selv frem.

Eftermiddagen brugte vi til en rundtur med Tata, der fortalte om alle bygninger og deres formål. Vi så alle grøfterne der var lavet inden vi kom, det har været hårdt arbejde. Jorden er tør og meget stenet, undertiden er det klippe.
Denne tur i den første eftermiddagssol krævede et stort glas vand, men det er intet problem, for Mama Besa lader os aldrig mangle kogt, filtreret vand til at drikke.
Resten af eftermiddagen blev brugt til at lege med de efterhånden 50-60 børn, der samlede sig om os.
“Tilfældigvis”havde en forudseende medbragt et langt sjippetov fra DK. til
sidst havde så godt som alle  prøvet at sjippe ene eller flere på en gang.
Så gik der konkurrence i det, og vi fik lært at tælle på dansk, fransk og swahili. Det blev en meget fornøjelig eftermiddag, der var med til at knytte “Den første gode forbindelse”
Alle gik den aften tidlig og trætte til ro, for at møde i kapellet kl 07 næste morgen.

Sine, Marie og Rebekka synger en lille and med børnene.