Vækkeurene begyndte at ringe rundt omkring i huset kl. 06 mandag morgen. Gardinerne blev trukket fra, men rummet er stadig mørkt. Sengene knager voldsomt, og truer med at briste. I køkkenet bliver der postyr. Alle var overraskende nok friske, mon ikke det var spændingen ved at vi i dag skulle tage hul på det store vandprojekt. Kl. 07 mødtes alle 13 danskere og 28 congolesiske arbejdere i kapellet. Hele projektet skulle begynde med at bede gud om at være med os. David talte om det sted i bibelen hvor Jesus kommer til brønden og beder kvinden om vand, og hvor han beskriver sig selv som det levende vand.
Så var der orienterings møde under det store Kitabataba-træ. Før arbejdet kunne begynde skulle der forhandles løn. Der var nok nogen af os der var bekymrede for om de ville gå igen. Men de kom frem til en rimelig løn. 1000congofrank som svarer til 2,3dollars om dagen. Hvilket er en god dagløn for en congoleser. Inklusiv så meget mad de kunne nå at spise under middagspausen. Arbejdsopgaverne blev delt ud og alle gik ivrigt i gang. John gik i gang med at skære plader til at reparere vandtankene. Ole og hans congolesiske hold fik gravet under rødder og under stengærde hvor man ellers havde sprunget over. Ole var god til at pege og sætte i arbejde og fik endda sat Lina sat i gang med en hammer og en mejsel. Hehe. Anders og Tata piskede rundt for at få det hele til at fungere. Andreas og hans hold fik lagt de første 400 meter vandrør. Sine og Marie legede med omkring 50 børn.
Middag kl. 12.30. Alle tropper op i en lang række for at få vasket fingre. Madden er stillet op på et langt bord. I dag var det først bukari (majsgrøds klumper som mætter helt vildt) så tomat oliesovs, linkalinka (spinatlignende salat stegt i olie), pilipili (ti gange så stærkt som chili) og sidst men ikke mindst Thomsons, som er nærmest friture helstegte makrel lignende fisk. Arbejderne tog ca. 6 bukari klumper, hvor vi spiste max en halv. Så var det ud og arbejde igen, kl. 15 havde vi fri igen. Frederik og Kristian tog karbad i de væltede vandtønder. Vores badeforhold er nemlig noget besværlige. Ole har været forudseende og medbragt sit eget udendørs brusebad.
Efter et velfortjent bad og noget aftensmad var alle sindssyg trætte, og vi gik i seng kl. 20.30, hvor vi følte det som om det var midt om natten.
