- Et interview med Lina Flinck, én af deltagerne på “Den Gode Forbindelse” hold 1

Rebekka: Hvordan gik det med arbejdet i dag?

Lina: Det gik okay, men vi kom lidt senere i gang end normalt. Det var tydeligt at mærke, at alle var lidt trætte. Nu er det også lørdag i dag - den sidste arbejdsdag i ugen. Alle de lokale arbejdere havde fået fri, fordi de havde knoklet de øvrige dage. Jeg ved ikke om den store arbejdsboss (Anders Flinck, red.) vil anerkende denne udtalelse, men arbejdsatmosfæren var ikke helt så seriøs, som den plejer at være…

Rebekka: Skete der noget særligt om eftermiddagen?

Lina: Marie, Rebekka og Ebba var til korøvelse i kirken. De havde fået at vide, at de skulle være der klokken 15.30. De var der til tiden, men glemte at tage højde for, at man skal regne med Congo-tider - det vil sige, at alle altid er en halv time forsinket. De brugte derfor det meste af eftermiddagen på først at vente og derefter at synge. Udover “sanglærkerne” har de fleste vist leget med børnene her i eftermiddag. Vi har lært dem en masse lege, og de lærer os nogle nye hver dag. Vi er ikke altid så gode til at fatte, hvad legene går ud på, men det er ret hyggeligt alligevel.

Rebekka: Hvad lavede I om aftenen?

Lina: Vi havde inviteret David og Lori på besøg til aftensmad. David og Lori er amerikanske missionærer, der har boet her i Mulungwishi i noget nær en menneskealder. Lori har i den senere tid været temmelig syg på grund af tyfus. Hun har været indlagt på hospitalet i Lubumbashi, men er nu hjemme igen. Hun har det helt sikkert meget bedre, men det er vist ikke for meget sagt, at hun stadig ser lidt bleg ud. Vi bød dem på tomatsuppe og hjemmebagte boller - selv havde de medbragt en chokerende god chokoladekage - og så gik snakken ellers…

Rebekka: … Så der var fest i huset på bjerget, hvor I bor?

Lina: Ja, og Sine, Frederik, Kristian og jeg tog endda videre i byen senere på aften…

Rebekka: … i byen… i Mulungwishi…?

Lina: Ja, vi havde hørt rygter om, at der skulle være “rock i synagogen” et eller andet sted her på missionsstationen. Efter aftensmiddagen listede vi derfor af sted for at finde ud af, hvor der var fest. Allerede efter fem minutter kunne vi godt se, at der ikke så ud til at ske det vilde. Vi fandt tyve unge, der sad i en slags “walk-in”-bio og så VM-fodbold. Det var ikke lige den slags fest, vi havde håbet på, så vi gik videre og endte til sidst - på internetcaféen! Ja, det var så den bytur! Alligevel må man sige, at det var særlig at opleve at være et sted, hvor der dårligt nok er vand og alligevel mulighed for at komme online.

Rebekka: Så på en skala fra ét til ti, hvor god en dag har det så været?

Lina: Helt sikkert en ti’er! Ligesom alle de andre Congo-dage…

Der arbejdes hårdt...