Det er søndag d. 9. juli. Det er fridag, og alle kommer stille til morgenbordet, lidt efter lidt. Dog, i nabouset er der travlhed, for Mama Bente har fødselsdag, og det bliver fejret med morgenbord, gaver, dannebrog og trompetfanfarer.
“Korentusiasterne” måtte også tidligt af sted. Kl. 8 blev der sagt, men erfaringen fra korøvelsen gav os mod til at trække den til kl. 9. Det viste sig da også, at der, da vi - og genboens smukke datter, Joy - ankom kl. 9, var kun dirigenten kommet. Lidt efter lidt dukkede medlemmerne op, de sidste, da vi stillede op på række og geled for at gå i procession efter fire præster.
Gudstjenesten blev noget længere, end den plejede. Den varede 3 timer, og vi var ret imponerede over, at alle børnene kunne sidde stille i så lang tid. To små børn blev båret frem og velsignet (døbt) af en kvindelig præst. Der blev tændt lys for dem. Midt i gudstjenesten kom 3 delegerede frem for at fortælle nyt fra årskonferencen, som lige har været afholdt i Kapanga. De læste 8 ud af 20 punkter højt, og især punkt 1 vakte uro og førte til voldsom diskussion. Beslutningen var, at unge piger, som bliver gravide uden for ægteskabet, skal hjælpes af hendes familie, men også af faderen og hans familie. I dag risikerer pigerne at stå helt alene med problemet.
Halvdelen af “familien” havde besluttet at gå til gudstjeneste i den lille bitte kirke nede i landsbyen. Det er nemlig “Tatas kirke”. Det viste sig, at de efter kirketid blev inviteret til et overdådigt måltid i Tatas hjem. Var det mon en stille aftale mellem Phillip og Tata? Ingen havde den mindste forventning om, hvad der ventede dem. Vi, der spiste på kvindeskolen, regnede nok med, de var ude “på vulkaner”, når de ikke kom hjem til spisetid.
Frem og tilbage gik snakken om at gå på “bjerget” op til korset. Hold 1 havde kun denne ene fridag tilbage - og gå derop i eftermiddagsheden er en udfordring, Hvor lang tid tager det mon at gå derop? - og ned igen?
Omsider besluttede “bjergbestigerne” at tage af sted kl. 15 med hver deres vandflaske i rygsækken. Et par drenge blev hyret til vejvisere, men inden de nåede af sted, var det par blevet til en flok på en snes stykker. Sorte som skorstensfejere vendte holdet tilbage med Ole - trænet klatrer- som nr. ET.
Hjemmeholdet havde lagt hjernerne i blød for at finde de tilstedeværende muligheder for at kreere et festmåltid til fødselarens hyldest. Vi fik pommes frites, bearnaise sauce, haricot vert, tomatsalat og kogte ris. Entrecôten måtte vi tænke os til. Derefter frugtsalat med vanillecreme. Kaffen var arrangeret i loungen, kanelsnegle og “congokager”. Fødselsdagslys i kagen var der skam også!!
Vi havde inviteret David og Lori til festen, men de måtte melde fra, da Lori var for træt til at gå “i byen”. Men familiens “springfyre” var ikke trætte, de gav sig ud i natten for at se, om de kunne se finalen i VM gennem “naboens vindever”. Det fik de vist ikke meget ud af?
Forberedelse af Bentes fødselsdagsmåltid
